Skip to content

ESG-rapportering for SMV’ere 

De tre største fordele

Mindre og mellemstore virksomheder er endnu ikke direkte omfattet af lovgivningen om ESG-rapportering. Er du derimod leverandør til en virksomhed der er omfattet, er du måske allerede i gang med at bæredygtighedsrapportere. Det kan også være at din bank eller investorer har nævnt det for dig. Men selvom ESG-rapportering kan føles som noget, der er blevet trukket ned over hovedet på virksomheden, er der flere fordele at hente. I denne artikel giver vi dig de tre største. 

 

ESG-rapportering bringer dig forrest i køen  

Prøvede du i skolen at blive valgt sidst til noget? I det store spil om ESG-rapportering, kan du risikere slet ikke at blive valgt. Omvendt er der større chance for at du kan blive valgt til, hvis du er rigtig god til ESG.   

De store virksomheder, der er underlagt bæredygtighedsrapportering efter CSRD, står som førstevælgere, og på grund af deres dataindsamling, er de nødt til at vælge underleverandører, der kan levere ESG-data. Når du går i gang med ESG-rapportering, stiller du derfor din virksomhed i en situation, hvor der er større chance for at blive valgt først. Ganske enkelt fordi du både kan levere det ønskede produkt og ESG-data. 

Selvom dine kunder ikke er underlagt ESG-rapportering efter årsregnskabsloven, så kan der være andre årsager til, at de vælger at begynde med deres bæredygtighedsrapportering. Og kan det sagtens ske, at de kommer til at have brug for data fra din virksomhed. I det tilfælde er det bedre at kunne finde rapporten frem med det samme end at du først på det tidspunkt skal i gang med at indsamle data. 

 

Optimér din virksomhed på baggrund af solide data 

ESG-rapportering er nøglen til indsigt i din virksomhed på godt og ondt. Indblik i virksomhedens udledning, påvirkning af biodiversitet, medarbejderomsætning og arbejdsskader (for bare at nævne et par fokuspunkter) står sort på hvidt i rapporten. Når du står der med data i hånden, så presser det store spørgsmål sig på: Hvad vil du gøre med dem? 

Du kan gøre to ting: Det første du kan gøre, er at identificere, hvor du ønsker en indsats. Hvor er der plads til forbedring, og er der et sted hvor du kan gøre en lille indsats med stor effekt? Det andet du kan gøre, er at indarbejde din ESG-rapportering og din indsats i dine virksomhedspolitikker. Hvad er din plan for din bæredygtighedsrapportering? Hvor vil du have din virksomhed hen? 

En forbedring på baggrund af din ESG-rapportering har den fordel, at det er godt for bæredygtigheden i din virksomhed. Men det er i langt de fleste tilfælde også godt for bundlinjen. Når du begynder at spare på udledningerne, sparer du også på udgifterne.  

 

ESG-rapportering gør dig mere attraktiv 

Ansvarlighed er det nye sort – eller grøn i denne sammenhæng. ESG-rapportering kan være med til at gøre virksomheden mere gennemsigtig og dermed tiltrække de rigtige medarbejdere og samarbejdspartnere. 

Så handler det ikke længere kun om hvordan jeres tal ser ud, men lige så meget om hvad I har tænkt jer at gøre ved jeres tal. Hvordan I vil bruge ESG-rapportering til at inkorporere bæredygtighed i virksomhedens strategi. 

Ja, du kan blive valgt til at andre virksomheder, fordi du er i stand til at levere data til deres ESG-rapportering. Men når du viser omverdenen at I arbejder aktivt med ESG, kan du også blive valgt til, fordi jeres virksomhed viser sig som en ansvarlig aktør i samfundet. Her tænker vi ikke kun på samarbejdspartnere, men også i jeres rekrutteringsprocesser. 

Det kræver selvfølgelig den rette kommunikation både internt i jeres virksomhed og udadtil i jeres branding og markedsføring. Jeres ESG-strategi skal tilføjes i jeres virksomhedspolitikker og selvfølgelig kommunikeres ud på jeres website og online platforme.  

Vil du vide mere om hvordan du kommer i gang med ESG-rapportering?

Kontakt os for et møde i dag. 

Senior ESG-rådgiver +45 30 50 64 43 tn@esgnordic.dk

Tommy Nowack

Senior ESG-rådgiver

+45 30 50 64 43
tn@esgnordic.dk
Ekstern ESG-rådgiver og bæredygtighedsrevisor +45 44 45 39 02 ts@esgnordic.dk

Thomas Søgaard

Ekstern ESG-rådgiver og
bæredygtighedsrevisor
+45 44 45 39 02
ts@esgnordic.dk
Senior ESG-rådgiver +45 61 46 58 43 as@esgnordic.dk

Ajsa Sogorovic

Senior ESG-rådgiver

+45 61 46 58 43
as@esgnordic.dk

Roms hule 8, 4.
7100 Vejle
CVR: 45226638

Åbningstider

8.00-16.00 Alle hverdage.

Har du brug for hjælp uden for vores åbningstid? Du er altid velkommen til at ringe!

Infosider